Vesterskovvej
Pragtbolig i landlige omgivelser lige uden for Horsens
Et fantastisk enfamilehus på en grund med direkte udsigt til mark og skov. På husets vestvendte langside er der bygget en skøn træterrasse, hvorfra man kan sidde og nyde solnedgangen.
På samme langside er huset forsynet med store vinduespartier, der lukker uderummet ind. Man kan derfor også nyde den skønne natur fra spisebordet eller den behagelige sofa i opholdsstuen.
Huset er - foruden det store køkken/alrum og den rummelige opholdsstue - forsynet med store værelser, kontor, walk-in, viktualie- og vinrum.
Vi var med som arkitekter og samarbejdede med tømrerfirmaet Mads Lauridsen og Invita til at skabe dette moderne etplanshus.