Lahnsgade
Ombyg af villa i flere planer
Lundhilds tegnestue står bag designet op om- og tilbygningen af denne store murermestervill. Villaen rummer en stue, første- og anden sal, samt kælder. Boligen åbnes op mod haven gennem en tilbygning med store vinduespartier med sprosser.
Gennem tilbygningen og en ny rumdisponering skabes der et bedre flow mellem køkken og opholdsrum. Rummene bindes sammen via store franske døre. Der skabes en stor gennemlyst spisestue med lounge og udgang til den nye terrasse. Sydligt mod haven findes en stor lys opholdsstue. Nordligt placeres det nye køkken med udsigt mod forhaven.
Eksisterende entre og trappeforløb bevares. Trappen udskiftes og der skabes en tættere forbindelse mellem etagerne, blandt andet via dobbelt højt rum. Fra entreen og gangarealerne er der udsyn til øvrige rum, gennem glasdøre. På kælderplan etableres der en ny indgang, samt et stort bryggers under den nye tilbygning. Rummet oplyses naturligt af et nyt stort vinduesparti.