Stilren tilbygning og modernisering
Lundhild Arkitekter har fået til opgave at lave en ombygning med moderne løsninger og unikke detaljer. Tilbygningen opføres i et diskret og naturligt samspil med den oprindelige bolig, således at den herskabelige karakter bibeholdes. Moderniseringen indebar udover tilbygningen en renovering af garagen, samt et orangeri.
Tilbygningen placeres i forlængelse af køkken-alrummet. Hermed skabes et stort åbent rum med udgang til en ny terrasse. I tilbygningen etableres der vinduespartier med smukke sprosser, for at opnå optimalt lysindfald. Den nye garage giver direkte adgang til huset.
Udvalgte billeder
"Vi har været enormt glade for samarbejdet med Lundhild Arkitekter. De løste ikke blot opgaven vi egentlig lagde foran dem, men udfordrede også vores egne visioner og tanker under hele processen, og af den grund endte projektet med at blive bedre end vi havde forestillet os."
Citat fra bygherre