Spændende aksebolig i naturskønt område
Drømmen om en moderne landejendom bliver indfriet. Boligen ligger på en naturskøn grund, der både har sø og skov. Fokus var at skabe forbindelsen til naturen, gennem store glaspartier og samtidig sikre udsigt fra alle rum. Til nordvest er der udsigt til søen på grunden og til sydøst kan man se regnvejrsbassinet som opsamler regnvandet fra taget.
Huset er en aksebolig, disponeret som to længer, der krydser hinanden. Formen giver rig mulighed for at dele boligen op i separate voksen- og børneafdelinger, der bindes sammen i hjemmets midte med et fællesområde, som inkluderer både køkken-alrum og krearum.
Udvalgte billeder
"Vi er stadig imponerede over oplevelsen. Efter en rundtur på matriklen satte vi os sammen med Lundhild om situationsplanen. Vi satte et kryds. Det er det hus I skal bygge til os. Huset skal ligge hvor det gamle hus ligger for vi får næppe lov til andet."
"Nej, der er jo ingen vinkler. I ønsker at kunne se ud. Derfor skal I bygge et hus med gennemlyste rum og udsigt i alle retninger," anbefalede Lundhild.
"Vi fulgte Lundhilds råd og nyder det dagligt"
Citater om dialogen mellem bygherre og Lundhild Arkitekter