Stilren familievilla
Denne stilrene villa er tegnet af Lundhild Arkitekter. Boligen er oplyst af naturligt lys fra de store vinduespartier, samt ovenlysvinduer i køkken-alrum og gangarealerne. Husets ydervægge er beklædt med træfelter mellem vinduespartierne, samt under det store skråtag. Dette giver et varmt udtryk, til den ellers stilrene bolig.
Boligen koncentrerer sig omkring et lyst køkken-alrum. Derudover er der en forældre- og børneafdeling samt opholdsstue. Flere lækre terrasser er placeret omkring huset, så der er direkte udgang fra alle værelser og mulighed for at nyde både morgen-, middags- og aftensol.
Tagfladen over boligens centrale del hæver sig over de andre tagflader og skaber stor rummelighed indvendigt i køkken-alrummet. Der er valgt lyse mursten som hovedmateriale og lyse træpartier bruges til at skabe spil i fladerne både imellem vinduer og over.
Udvalgte billeder
"Vi har fået præcis den kombination af det miljørigtige hjem og de lækre detaljer, som vi godt kunne tænke os. Vi må dog også sige, at det ikke var alle vores idéer, som blev til virkelighed, men det er sådan set kun godt."
Vi faldt over Lundhild Arkitekter, da vi søgte efter arkitekter, der var dygtige til lavenergihuse. Det har en høj prioritet for os, at vores hjem både er moderne, samtidig med at vi tager hensyn til miljøet."
Citater fra bygherre