Moderne landejendom
Moderne bondegård med højt til loftet
På en smuk naturgrund har Lundhilds tegnestue designet denne moderne bolig. Boligen har højt til loftet og er kendetegnet ved det store sorte sadeltag og facaderne, som står i kontrast til den lyse underbeklædning ved gavlen, indgangspartiet og carporten.
Opholdsrum og værelser er placeret i den sydvestlige længe, mens garagen med værksted, skur og overdækket carport findes i den anden længe. Ved ankomst gennem den overdækkede indgang mødes man af en entré med loft til kip og udsigt til boligens overdækkede terrasse med espalier.
Mod syd er der et stort køkken-alrum og stue med loft til kip. Rummet er oplyst af et imponerende vinduesparti i gavlen, ovenlys og flere store vinduespartier langs facaden.
Mod nord findes to værelser, et stort multirum samt en forældreafdeling med soveværelse, walk-in og skydedør til eget badeværelse. Derudover er der et stort praktisk bryggers. Alle rum er naturligt oplyst og har store skabe til opbevaring.