logo vertical logo vertical dark
Vi tilbyder
logo vertical logo vertical dark

Vi tilbyder

Nybyg

I snart 20 år har vi tegnet og bygget unikke enfamiliehuse med udgangspunkt i familiens størrelse, aktiviteter og behov. Som arkitekter kan vi tage hånd om såvel arkitekturen og teknikken som de tidsmæssige og økonomiske aspekter i planlægnings- og byggefasen af nybyggeri. Vi tænker altid i helhedsløsninger, hvor de menneskelige, æstetiske og funktionelle aspekter alle har deres plads.

For os er to opgaver aldrig ens. Derfor har vi hos Lundhild Arkitekter ingen skabeloner eller færdige løsninger at vælge imellem, ligesom vi ikke kunne drømme om at binde os til bestemte leverandører. Til gengæld har vi stor erfaring i at tegne og bygge nye enfamiliehuse med udgangspunkt i familiens størrelse, aktiviteter og behov. Og til hver ny bolig, vi bygger, indhenter vi tilbud fra forskellige entreprenører. På den måde er I altid sikret den bedste pris uden skjulte omkostninger.

Vi tilbyder placeholder: Slider 50%

Ombyg

Lundhild Arkitekter har stor erfaring med om- og tilbygning herunder også energirenovering. Vi kan hjælpe med at forvandle jeres nuværende hus til et funktionelt og æstetisk hjem, der passer til jeres smag og livsstil. Kombinationen af vores byggetekniske viden og kreative indgangsvinkel som arkitekter gør os i stand til at udtænke innovative løsninger skræddersyet til netop jeres behov.

Det er vigtigt for os, at boligen altid afspejler den familie, som bor der. Ved hver ombygning eller renovering tænker vi, sammen med jer, hele vejen rundt om både det funktionelle og æstetiske. Jeres hjem skal fungere gnidningsløst i hverdagen og gøre jer glade hver gang, I svinger ind i indkørslen og ser det. 

Vi tilbyder placeholder: Slider 100%

Masterplan

Inden den første streg sættes, starter vi med et indledende møde. Her er det vigtigt, at vi får kendskab til jeres ønsker, behov og tanker om det kommende projekt og ikke mindst de økonomiske og tidsmæssige rammer. På baggrund af det indledende møde skimter vi lovkrav og indhenter tegninger fra kommunen, hvis det er muligt. Herefter kommer en af vores arkitekter ud til jer, og vi gennemgår huset eller grunden sammen. Gennem tæt dialog får vi præciseret jeres behov, ønsker og krav til projektet. Desuden varetager vi de æstetiske og funktionelle aspekter, som en del af den helhedsløsning.

Efter mødet indleder vi skitseringen. Her kommer der ofte flere alternativer på bordet. Vi udarbejder masterplanen med afsæt i jeres ønsker og behov, som vi efterfølgende præsenterer for jer til et gennemgangsmøde. I har nu en færdig masterplan. En visualisering af jeres idéer og boligdrømme. I forlængelse heraf tager vi en økonomisk dialog med henblik på tid og budget. 

Vi tilbyder placeholder: Slider 50% 2

Er du nysgerrig på nybyg, ombyg eller de nyeste tendenser? 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Indblik her: