logo vertical logo vertical dark
Zicavej
logo vertical logo vertical dark

22.537
Zicavej

Modernisering af 60'er villa 

Bygherre henvendte sig til Lundhild Arkitekter med ønsket om at om- og tilbygge deres bolig fra 1960’erne, som består af stue- og kælderplan samt en stor carport ved ankomsten. Boligens oprindelige form bevares, men entréen og køkken-alrummet udvides mod vest. Dette skaber lyse og rummelige opholdsarealer samt et nyt, moderne køkken. 

Opholds- og spisestuen gennemstrømmes af dagslys via store vinduespartier med udsigt til både for- og baghave. I baghaven etableres en stor træterrasse, der omkranser en ny pool og skaber en naturlig forlængelse af boligens opholdsrum. Facaden moderniseres med nye trævinduer og en elegant stern med kobberinddækning.

Den overordnede planløsning videreføres, men gangarealerne optimeres for bedre udnyttelse af kvadratmeterne. Ovenlysvinduer langs gangen og vinduer i begge gavle skaber et lyst og åbent gennemkig. De tidligere tre små værelser omdannes til to større, hvilket giver øget rummelighed og bedre lysindfald. Entréen og badeværelserne i boligens midte optimeres ligeledes med fokus på funktionalitet og lys. Entréen får en indbygget garderobe, der bidrager til et ryddeligt og velorganiseret indtryk. I kælderen indrettes et stort festlokale med opbevaringsmuligheder samt et ekstra værelse.

Proces

Zicavej
Zicavej
Zicavej
Zicavej
Zicavej
Zicavej

Før

Zicavej

Efter

Zicavej

Er du nysgerrig på nybyg, ombyg eller de nyeste tendenser? 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Indblik her: