Om- og tilbygning af bolig med parterre
PÃ¥ en skrÃ¥nende grund har Lundhild Arkitekter designet en stilren forvandling af en eksisterende 70'er bolig. Ved ankomst træder man ind i en stor hall med dobbelthøjt rum pÃ¥ underetagen. Et elegant trappeløb fører op til hjemmets centrale samlingspunkt, køkkenalrum og opholdsstuen. Herfra er der udsigt til haven og direkte adgang til en solrig morgen- og aftenterrasse. Store vinduespartier med sprosser sikrer et generøst lysindfald, mens de afrundede hjørner omkring trappen lader opholdsrummene flyde sammen til et hjerterum.Â
På stueplan er der et soveværelse med udsigt til den vestvendte terrasse, eget walk in og bad. Derudover er der et værelse med gæstetoilet. På underetagen, også kaldet parterren, findes der to værelser, et kontor og et wellness-rum med sauna, der bidrager med ro og plads til genopladning. I den vestvendte ende findes et stort praktisk bryggers og viktualierum. Mod haven oplyses etagen af lyskasser, mens gulv til loft vinduer med sprosser oplyser etagen fra syd.