Strandjægervej i Dragør
Spændende villa i flere niveauer
Et gammelt og umoderne hus fra 60'erne måtte lade livet, for at denne spændende villa kunne opføres på grunden.
Huset er i tre plan, og har to terasser på øvereste plan. Fra den østvendte terasse er der en fantastisk udsigt ud over Øresund.
Hvert plan er optimalt udnyttet, og spildplads er der intet af.
Kælderen rummer fitnessrum, biograf, to værelser, bad og et vaskeri.
I stueplan findes soveværelse, walk-in, bad, toilet samt tre værelser.
På øverste etage - den med udsigten over Øresund - finder man et kontor, toilet samt køkken, alrum og opholdstue.