Stampen
Moderne landejendom
Drømmen om en moderne landejendom bliver indfriet på Stampen. Boligen ligger på en naturskøn grund, der både har sø og skov. Fokus var at skabe forbindelsen til naturen, gennem store glaspartier og samtidig sikre udsigt fra alle rum.
Huset er en aksebolig, disponeret som to længer, der krydser hinanden. Formen giver rig mulighed for at dele boligen op i separate voksen- og børneafdelinger, der bindes sammen i hjemmets midte med et fællesområde, som inkluderer både køkken-alrum og krearum.
Til nordvest er der udsigt til søen på grunden og til sydøst kan man se regnvejrsbassinet som opsamler regnvandet fra taget.