Rønne Allé
Ønsket om et moderne udtryk og nutidig funktionalitet er udgangspunktet for ombygningen af denne 70’er villa med udsigt over Silkeborg Langsø.
Ombygningen holdes indenfor vinkelhusets eksisterende grundplan. Indvendigt vil boligen få en optimeret rumdisponering og helt nyt interiør. De store vinduespartier i den sydlige facade åbner for lys og visuel kontakt med landskabet.
Villaen, der i dag fremstår med ydervægge af gule teglsten, får et nyt og markant udtryk med en facade, der fremstår i mørke nuancer.
Facaderne skifter mellem vandret og lodret træbeklædning. Dette er for at give et varieret udtryk, hvor linjernes skiftende orientering giver flotte overgange mellem fladerne.
Huset har til havesiden udgang til et stort terrasseareal med flere “gode kroge,” hvor man kan opholde sig, alt efter tidspunktet på dagen.