Lundumhedevej
En moderne landejendom i Horsens
Lundhilds tegnestue har udarbejdet skitserne til dette nybyggeri, i udkanten af Horsens. Omdrejningspunktet for arkitekturen er et ønske om en bolig der kan rumme ikke bare én, men flere familier, på samme matrikel - uden at gå på kompromis med privatlivet.
Resultatet heraf, er denne flergenerationsbolig, som består af to fløje forskudt fra hinanden. Den ene fløj er tiltænkt entré, bryggers, væresler, soveværelser samt badeværelser. Den anden fløj skaber perfekte rammer for fællesrum til hele familien. Her vil der være et stort samtalekøkken og en rummelig opholdstue.
Efter ønske laver vi også en garage/værksted med god plads til familien. Her skal bl.a. være plads til heste og fællesanliggende.
Husets facade bliver beklædt med skifer som skaber et råt og moderne udtryk. Huset bliver tilpasset den omkringliggende natur med dens afdæmpede arkitektur.