”Skulle vi bygge igen, vil vi bygge nøjagtigt det samme hus”
Efter 25 år på den samme matrikel sprang Birgitte og Erik Nielsen ud i et byggeprojekt, selv om de både var glade for deres gamle hus, minderne og naboerne. Sønnen var flyttet hjemmefra, og de havde lyst til at tage på et boligeventyr sammen.
Jeg er blevet inviteret på eftermiddagskaffe på Haraldsborgvej i Roskilde, hvor Birgitte og Erik Nielsen nu har boet i tre år. Fra køkken-alrummet kan man se byens varemærke, Roskilde Domkirke, gennem flere af rummets mange vinduer. Fra førstesalen er der også udsigt over Roskilde Fjord. Birgitte fortæller, at det var dén udsigt, de faldt for tre år tidligere ved deres første møde med grunden, hvor der dengang lå et ældre etplanshus. De så potentialet i at rive det eksisterende hus ned og bygge et nyt i to etager.
”Det første Erik gjorde den dag var at kravle op i tagrenden, og derfra så han det der kig”, fortæller Birgitte og peger på et billede i fotobogen, de har lavet om deres byggeprojekt. Billedet viser udsigten fra det, der senere skulle blive stuen på førstesalen i deres drømmehus.
”Brug tid i skitsefasen, det er pengene værd”
”Vi var på udkig efter et hus, der kunne udnytte udsigten her,” fortæller Erik.
Med den mission begav de sig ud i at researche efter forskellige muligheder for boliger i to plan. De fandt inspiration i husmodelen LEH 27 (animation), og besluttede at kontakte Steen Lundhild for at se på mulighederne for at tilpasse huset, så det blev lige netop, som de ønskede.
”Der var en del ting, vi ville have justeret, så Steen skulle jo lidt i tænkeboks, men der var han altså god,” fortæller Birgitte om deres første møde. De fik bl.a. tegnet en balkon fra stuen på første sal, sat flere vinduer i og ændret på rumindretningen.
”Hvis jeg skal give et råd til andre, så er det vigtigt at bruge meget tid i skitsefasen, når først du får lavet tegninger med flere detaljer, så bliver det dyrt at ændre. Vi var frem og tilbage seks gange, tror jeg. Der har man også mulighed for at lege lidt med arkitekten,” siger Erik.
”Skulle vi bygge igen, så vil jeg bygge nøjagtigt det samme hus. Det er stor cadeau til Steen, men jo også til os, fordi vi har været tålmodige og fået tingene mingeleret på plads", siger Birgitte anerkendende.
Sparring er vigtig for et godt resultat
Det giver mening for Birgitte og Erik at dele deres oplevelser med andre, fordi de selv havde stor glæde af at modtage råd og dele erfaringer med et hold venner, der var et par år foran med et byggeprojekt i Vejle.
”Man opbygger en masse viden og erfaring, som man kun bruger dén ene gang. Så den går faktisk lidt til spilde”, fortæller Erik.
Netop fordi mange private kun oplever at bygge deres egen bolig en enkelt gang eller måske to gange i løbet af livet, anbefales det, at man allierer sig med en rådgiver til at projektstyre.
Erik og Birgitte valgte at bruge Steen Lundhild som rådgivningskonsulent, mens Erik selv stod for den daglige projektledelse sammen med projektets hovedentreprenør.
”At have en hovedentreprenør til at styre processen, det vil jeg bestemt anbefale, så man ikke selv skal tale med VVS, murer, tømrer osv., for der hvor et byggeri tit går galt er i 'interphases' mellem de forskellige fagfolk,” siger Erik.
Birgitte og Erik vil også gerne rådgive andre til ikke at spare på lys og lyd.
”Steen gør meget ud af at lave akustikfelter, og derfor oplever man slet ikke klanglyd her. Det koster, men det skal man slet ikke spare på. Vi har også solfiltre i vinduerne mod syd og vest. Hvis ikke vi havde det, ville vi ikke kunne være i det her hus uden at blive stegt. Og det ses nærmest ikke. Den slags tekniske råd skal man lytte til. Det koster ikke meget at få det gjort fra starten, derimod er det dyrt at lave om”, lyder Eriks anbefaling.
Et privilegium at være helt tæt på processen
Parrets tidligere adresse er også i Roskilde, så i løbet af det lille års tid, byggeriet stod på, gik de en fast aftentur forbi byggepladsen, så de kunne følge med i, hvordan det skred frem.
”Vi har været hernede næsten hver eneste dag i løbet af byggeriet. Vi har haft mulighed for at få lavet små justeringer sammen med håndværkerne undervejs, når ideerne er opstået i vores hoveder”, fortæller Birgitte.
De har bl.a. lavet en tøjskakt mellem førstesalens walk in og ned til bryggerset. Det er i princippet noget så simpelt som et hul i gulvet, men det er en praktisk løsning, så man kun skal slæbe vasketøjet den ene vej, som Birgitte pointerer med et smil.
”Det er en sjov historie. Det kom bare til mig natten inden de skulle støbe gulvet til førstesalen, så fik vi lige sat en spand i, og der blev et hul”, siger hun.
Nogle af husets elementer er blevet til spontant, men langt de fleste løsninger er nøje udtænkt af Erik og Birgitte baseret på egne erfaringer, sparring med venner og input fra Steen.
”Oven på ville vi have vores eget store badeværelse med to håndvaske. Birgitte ville have et walk in-værelse, og så har vi taget et element med fra det gamle hus, hvor vi havde lavet en tilbygning med en stue, der var rigtig hyggelig”, fortæller Erik.
”Vores hule,” smiler Birgitte.
”Ja, stuen skulle være mere intim; ikke så højt til loftet og huleagtig. Så når man er færdig med at spise og har lyst til at trække sig tilbage, så kan man gå op i hulen”, siger Erik.
Æstetikeren og pernittengrynet er et stærkt makkerpar
Erik beskriver sin hustru som en æstetiker. Birgitte beskriver sig selv som én, der ”bobler med idéer”.
”Jeg er kreativ og har sans for detaljer. Derfor svinger jeg også rigtigt godt med Steen, for han er jo på samme måde, så vi kunne let blive enige. Der måtte Erik slå bremsen lidt i en gang i mellem,” siger hun.
De komplementerer hinanden godt som par. Foran Erik ligger der to propfyldte mapper med papirer. Man er ikke et sekund i tvivl om, at Erik har styr på tingene.
”Jeg har nok drevet Steen til vanvid et par gange,” griner han. ”Jeg er lidt en pernittengryn, jeg ville have en beskrivelse af, hvad jeg fik for pengene i de enkelte faser. Jeg var nødt til at have det på den måde for at få ro på i sådan et projekt. Og det fik jeg. Det accepterede Steen”.
Eventyr og efterrationalisering
Birgitte og Erik havde boet i deres gamle hus i 25 år, og selvom de var glade og tilfredse dér, har de ikke kigget sig tilbage, siden de tog beslutningen om at tage på byggeeventyr.
”Det kom et godt sted i vores liv. Vores søn var fløjet hjemmefra, og der var blevet lidt tomt i huset. At få et fælles projekt, som vi begge var optaget af hver eneste dag, har været enormt berigende. Vi har fået en kæmpestor samhørighed ved at skabe noget nyt og skulle tage stilling til alle de her detaljer. Det var virkelig en spændende rejse at være på sammen, og vi har været gode til at sparre med hinanden,” lyder det fra Birgitte.
Også Erik tager mere værdi med fra processen end blot deres nye hjem.
”Der er noget berigende i at blive udfordret og opleve nye ting, at blive presset lidt ud af sin komfortzone, så mærker man jo, at man lever. Det har givet os et rigere liv, at vi selv har været med til at skabe den her bolig”, filosoferer han.
Deres nye hjem er blevet præcis, som de drømte om, men én ting har overrasket dem begge:
”Når man bygger et nyt hus, så tager det noget tid, før der kommer sjæl i huset. Selvom vi selv har bygget det, så tager det tid at få sat det personlige præg og føle sig 100 % hjemme. Ens ting fremstår på nye måder, så den der tryghed ved at se tingene, som de plejer, den er der ikke,” forklarer Birgitte.
”Det er både ting, men også minder. Der går et stykke tid, før man har lavet nogle ting i huset, der skaber minder. Der er Birgitte god, for når vi fik den der følelse af, at det ikke helt var vores hjem endnu, så blev hun meget insisterende på, at vi skulle have ordnet og gjort de ting, der fik os på plads her,” uddyber Erik.
Efter tre år er sjælen også flyttet med ind i huset, og når de ser tilbage, er Erik særligt godt tilfreds med, at de så rigtigt deroppe fra stigen.
”Vores idé var god, og vi er lykkes med at få den ført ud i livet. Fra stigen så vi, at her kunne vi bygge et lækkert hus, der ville blive rart at bo i. Det viste sig at være rigtigt”.
