Grønningen 26 - 1
"Make over" af klassisk 70ér-hus
Denne fantastiske villa fra 70'erne har de klassiske træk med gult tegl og stor tagflade. Beboerne har ønsket et nyt look på facaden og en udvidelse af opholdsstuen, en ny trappe og terrasse.
I stueplan er tilbygningen koblet på opholdsstuen ud mod haven, og det eksisterende rum er åbnet op, så køkken/alrummet og opholdsstuen går ud i et. Dette gør rummet mere fleksibelt til indretning og social kontakt.
De store vinduesåbninger ved tilbygningen skaber et stort lysindtag og en tæt forbindelse til haven. Den reetablerede trappe er placeret åbent i rummet med en fin kontakt til første sal. Fra førstesalen er der et kig ned gennem den åbne trappe til stuen fra det etablerede multirum.
Ved oppudsningen af facaden fremstår huset med sin tilbygning som en helhed.
Huset på Grønningen 26 er sidenhen blevet solgt, og de nye beboere ønskede at foretage nogle forandringer.
Grønningen 26 vol. 2.0 kan ses her.