Se flere billeder
fra dette projekt

Fjordvej

I det nye foreslag vil trappen blive et centralt element, som vertikalt vil forbinde og samle hele bygningen, samtidig med, at der trække lys ned igennem alle etagerne.
Den eksisterende trappe fra hall’en ned til kælderen nedlægges, mens trappeforløbet fra stuen derimod vil fortsætte ned i kælderen. På grund af forskellige etagehøjder, vil det være muligt at “lande” på stueplan fra kælder allerede bag pejsen. Dette gør, at trappen til kælderen ligger mere skjult. Den eksisterende væg, som skjulte korridoren til køkkenet bliver væltet, så der bliver åbnet på begge sider af pejsen, hvormed den fremstår som et stærkt defineret og gennemgående vertikalt element.
Trappeforløbet fra stueplan til 1.sal forbliver uændret. Dog bliver det lille toilet på reposen inddraget og åbnet, så det er muligt at få kig til fjorden, når man går op af trappen. Fra 1.sal åbnes der op, så man har kig ned. Trappeforløbet til 2. sal fortsætter med en åben trappe, hvor man lander midt på 2. sal, så planen kan udnyttes optimalt. Fra 2. sal vil der være visuel kontakt imellem etagerne. 2. salen åbnes op så der skabes et dobbelthøjt rum, hvor vertikaliteten i bygningen kommer til at fremstå tydeligt.
Ved denne løsning vil flowet og rytmen i bygningen være tydelig defineret og orienteringen optimeres.

Tilbage


Kontakt os
 

Skriv en besked til os - så vender vi hurtigt tilbage til dig.