Borgmester Schneidersvej
Villa med spændende materialer
Lundhilds tegnestue har leveret forslag til dette projekt, hvor en ny villa skal opføres på en skrånende udsigtsgrund.
Huset bygges op omkring en gennemgående akse, som forbinder gade og skov. I sideaksen er forældreafdelingen rettet mod nord og børneafdelingen mod syd sammen med opholdstuen.
Midteraksen i huset indeholder køkken/alrum og opholdsområder. Facaderne er beklædt med cedertræ, som giver et let udtryk mod haven.
Huset bliver, som animationen viser, opført i flere materialer, herunder specielle facadesten, cedertræ og mørke vinduer.