Byggeri på skrånende terræn med vandudsigt

I Vestjylland, Thisted er der godt gang i byggepladsen. Huset er lukket af og der er gang i både de indvendige og de udvendige færdiggørelser.

Efter facadestenen er kommet på er det endelige udtryk ved at forme sig. Zinkafslutninger omkring kviste og tag er i gang med at blive monteret, hvilket vil fuldende det endelige udtryk. Indvendigt er akustiklofter monteret og der er netop nu ved at blive lagt gulve. Endnu er der arbejde ift. indvendige vægge, døre og selvfølgelig alt inventar.

Efter tidsplanen skulle byggeriet stå færdigt om ca. 2 måneder.

Boligen er beliggende på et skrånende terræn med udsigt over fredet vådområde. Terræn og udsigt er på flere måder indtænkt i designet af boligen – både i forhold til placering af funktioner, men også med niveauforskelle, så boligen ligger sig ind i terrænet. Se mere om Kærleddet.

Tilbage til oversigt