logo vertical logo vertical dark
Arkitekthjælp for en dag fik sat skub i ombygningen af boligen
logo vertical logo vertical dark

Arkitekthjælp for en dag fik sat skub i ombygningen af boligen

Arkitekthjælp for en dag fik sat skub i ombygningen af boligen

For ægteparret Laila og Carsten har en ombygning af villaen i Tranbjerg syd for Aarhus været undervejs igennem en længere årrække. Tegnestuens tilbud om arkitekthjælp for en dag fik sat gang i tankerne og var medvirkende til, at parret i dag bor i en ombygget villa, der passer perfekt til den dagligdag, de har. I november 2018 tog Laila og Carsten kontakt til tegnestuen angående en ombygning af deres hjem i Tranbjerg. Parret har boet i villaen, der er bygget i 1985, siden 1995, og da parrets søn for længst er flyttet hjemmefra, trængte hjemmet til en række ændringer, der ville få huset til at passe bedre til deres behov. Arkitekthjælp for en dag tilbydes til alle, der gerne vil have realiseret sine boligdrømme og rummer blandt andet, at man sammen med en arkitekt gennemgår huset, og man får udarbejdet håndskitser og et groft prisoverslag. Man får på den måde en visualisering over, hvilke idéer til boligen der er realistiske og passer bedst til de boligønsker, man har.

"Vi havde nogle idéer til, hvordan vi godt kunne tænke os, at vores hjem fremover skulle se ud, men tegnestuen kom helt klart med nogle gode indspark, som har været medvirkende til, at vi har fået et resultat, som vi er rigtig glade for," siger Carsten.

"Vi er særligt glade for, hvor rummeligt vores køkken er blevet, og så er det genialt, hvordan skorstenen er blevet blotlagt, så vi har meget mere glæde af det store køkken/alrum, vi har, hvor vi bruger rigtig meget tid," siger Carsten.

Ombygningen af parrets hjem har blandt andet betydet, at køkken/alrummet er blevet åbnet op. Det er sket ved at vælte et par vægge, så der kommer mere lys ind i køkkenet. Samtidig er sammenhængen mellem køkken og stue blevet optimeret, fordi skorstenen i parrets stue er blevet mere let.

Er du nysgerrig på nybyg, ombyg eller de nyeste tendenser? 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Indblik her: