Se flere billeder
fra dette projekt

Clarasvej

Fusion af nyt og gammelt

Den originale plan på Clarasvej 10 byder på nogle interessante rum fordelt på forskudte planer.

Dog er de originale forhold præget af mørke rum og ældre materialer, som bevirker, at boligen føles tung og mørk. Derfor har fokus været på stor bibeholdelse af de originale rum, samtidig med at materialerne og rummene er blevet opdaterede.

Der blev set på køkken/alrum-løsninger sammen med bryggers og begge toiletter. Alt er blevet opdateret efter brugernes ønsker og krav, og den nye brug af materialer og inventar lysner rummene op til et helt andet nutidigt niveau og skaber en tydelig karakter og samhørighed, som nu er gennemgående i boligen.

De eksisterende outlines fra køkkenet er blevet nænsomt genbrugt, hvilket bibeholder de originale arkitektoniske tanker og fusionerer dermed nyt med gammelt, så slutresultatet er et moderne 70’erhus med det bedste fra både dengang og nu.

"Huset havde nogle kvaliteter, der gjorde, at vi ikke ville pille for meget ved dets udtryk, men med nogle få virkemidler fik vi et tidssvarende hus, der bevarede sine originale træk," fortæller bygherre Bent Hentzer.

Læs historien om ombygningen af Clarasvej her.

vignetter-til-projekter/foer-efter-clarasvej.jpg

Tilbage