Vi kan se ind i fremtiden

  • Vi kan se ind i fremtiden

Vi kan se ind i fremtiden

Vi har i hvert fald mulighed for at se ind i din fremtidige bolig. Tegnestuen er begyndt at bruge virtual reality, og værktøjet er godt til at skabe en god og konkret dialog mellem arkitekt og bygherre, fordi kunden kan få en virtuel rundtur i den endnu ikke opførte bolig.

Det har længe været underholdende at gøre det uvirkelige virkeligt. At give et 'fladt' plan flere dimensioner. Eksempelvis kunne man helt tilbage i år 2000 opleve dele af årets Pyrus-julekalender gennem et par 3D-briller, der fik oplevelserne til at poppe ud af skærmen.

I mellemtiden har den teknologiske udvikling gjort, at værktøjet kan meget mere end at underholde. Virtual reality giver vores kunder mulighed for at se ind i deres fremtidige hus. Vi skaber boligen virtuelt i 3D, så bygherre via sin smartphone eller computer får oplevelsen af at stå inde i huset og kigge rundt. På den måde får vi konkret feedback på, hvad der ser ud som ønsket, og hvad der skal gøres anderledes. Det giver en rigtig god og sjov proces, der skaber værdi for bygherre.

”Det er yderst værdifuldt. Pludselig kan man se detaljer, der ikke lige har været drøftet", fortæller Christian Frismoth og fortsætter: "Jeg forestiller mig egentlig mange ting i billeder, men det gør min hustru ikke på samme måde, så det har især været en åbenbaring for hende", siger han om parrets kig rundt i deres fremtidige sommerhus.

Få en virtuel rundtur i sommerhuset på Østpassagen ved at scanne QR-koden herunder med din smartphone eller følg linket her. Som billedet over artiklen viser, er 3D-brillen anno 2016 din smartphone. Vi anbefaler derfor at scanne koden, og oplevelsen forstærkes, hvis du lukker omgivelserne ude.

nyheder/vr-kode.png

Virtual reality kan forbedre kvaliteten

Virtual reality er ikke kun nyttigt vores kunder, men også fagligt brugbart for tegnestuens arkitekter, der har mulighed for at opleve forskellige detaljer ved byggeriet i den større sammenhæng. Det er lettere at vurdere, hvilke løsninger, der fungerer bedst for den samlede oplevelse, når man har muligheden for at se en version af det færdige resultat på forhånd.

Lundhilds tegnestue har planer om at anvende virtual reality på store projekter, hvor det kan hjælpe med at give et overblik, samt når kunderne efterspørger redskabet.

Tilbage til oversigt